VELKOMMEN TIL

LF HESTETERAPI V/LOUISE SVENDSEN

"Ridning er medicin for krop og sjæl" - Hippokrates

Velkommen til

LF Hesteterapi v./Louise Svendsen


Pædagogisk ridning og hesteterapi viderefører ridning og samværet med hesten således, at den fysiske aktivitet kombineres med pædagogisk og terapeutisk fokus på den enkeltes indre processer og behov.

Pædagogisk ridning og hesteterapi adskiller sig ved at tage udspring i tæt og tryg relation til/med hesten: Hesten er ikke blot en "ridehest", men en ligeværdig samarbejdspartner med evne til at formidle og spejle vores adfærd og indre tilstand.


Pædagogisk ridning og hesteterapi handler om at lære at omgås og kommunikere med hesten, for derigennem at få kontakt til sine egne følelser og finde sine egne ressourcer, så livet i "den virkelige verden" bliver meget nemmere. 

Herved er hesten et godt redskab til at opnå bedre kropsbevidsthed/kropskontrol, større selvværd og en bedre forståelse af sit eget selvbillede.


Hesteterapi er ikke handicapridning, som er målrettet det fysiske. Hesteterapi er målrettet det psykiske i os, men da det også har indflydelse på den fysiske del af os, kan man komme ud for at rykke sig herved også.


Der kræves ikke kendskab til heste for at kunne gå hos mig. Alle vil gennemgå, hvordan man gebærder sig omkring hestene. 


Hesten, som Det Fælles Tredje, er altid opmærksom på sine omgivelser, og den er fænomenal til at aflæse vores kropssprog. Hesten kan, via vores adfærd i nuet, formidle og synliggøre aspekter af vores personlighed og herved reagere på vores adfærd, sindstilstand, kropssprog og kommunikation.

Hvis vi er opmærksomme på dette, kan det være en hjælp til bevidstgørelse af, hvilke signaler vi udsender. Hesten er aldrig forudindtaget, når den møder et menneske, men reagerer på det, den møder uden at forholde sig til baggrund/historie. Sammen med hesten kan man opleve sig accepteret og respekteret, som den man er. 

Ridning er effektiv, motorisk træning, da hestens bevægelser er identiske med menneskets.

Ridning giver en total kropslig og sansemæssig påvirkning, har stor betydning for styrkelsen af muskler og udviklingen af motoriske færdigheder, og samtidig giver ridning stor stimulation af andre sanser, der betyder meget for den mentale udvikling af det hele menneske.


Forskning på området:

I Norge og Sverige findes meget dokumentation på, at hesteassisteret terapi/pædagogisk ridning virker på mennesker, bla. denne artikel:


chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/http://www.pridning.dk/upl/website/artikler/WeberWestmoquette.pdf


Kontakt mig

Søllestedgaardvej 4, 4920 Søllested

 
 
 
 
 
Trustpilot